Hvad er 3D-hologrammer?
Den, der så den 2. film i Star Wars-sagaen “Attack of the Clones” i biografen i 2002, ville næppe have troet dengang, at dele af filmen næsten 20 år senere allerede ville være virkelighed. Der er dog ingen Millennium Falcon, der flyver gennem vores verden i øjeblikket, og der vides ikke mere om den galaktiske republiks centrale verden, men et andet vigtigt element i filmen er allerede en del af vores nutid og vil spille en rolle i både den nære og den fjerne fremtid: holografiske projektioner.
Spørgsmålet er nu, hvad er et hologram 3D, og hvordan virker et hologram 3D?
Et hologram 3D kan betragtes som en tredimensionel, holografisk projektion, der kan bevæge sig frit i rummet afhængigt af sin struktur. Det særlige ved denne form for præsentation, som klart adskiller sig fra f.eks. 3D-film eller Virtual Reality, er, at der ikke er brug for hjælpemidler for at se og opfatte hologrammerne. Det betyder, at al holografi altid kan ses uden 3D-briller eller lignende.
Historien om holografi
Men der gik noget tid, før det første 3D-hologram kom ud i verden, så lad os skrue tiden lidt tilbage og se på begyndelsen af historien om opdagelsen af holografi.
De første skridt inden for holografiske projektioner blev taget af den britisk-ungarske ingeniør Dennis Gábor i 1947, men hans hensigt var ikke at fremstille objekter tredimensionelt i rummet, men blot at forbedre mikroskopernes opløsning. Han kunne ikke have forestillet sig, at hans arbejde en dag ville få stor indflydelse på reklamebranchen.
Den aktivitet, der skulle gøre ham verdensberømt og i sidste ende gav ham Nobelprisen i fysik i 1971 for opdagelsen af holografien, var følgende: Det lykkedes ham at adskille det mikroskopiske billede ved at overlejre lysbølgen fra objektet og en anden referencebølge, hvilket førte til det første hologram nogensinde. Da han imidlertid ikke var i stand til at gøre nogen reelle fremskridt med hensyn til en overbevisende fremstilling af hologrammer i de følgende fire år, forlod han arbejdet med holografiske projektioner indtil videre.
Holografiens genoplivning
Holografiens historie kunne meget vel have sluttet her, men de to amerikanske forskere Juris Upatnieks og Emmeth Leith genoptog forskningen om Gábors tidligere resultater. Takket være de to forskeres arbejde og laseren, der blev opfundet i 1960, fik holografien igen et opsving.
I marts 1964 præsenterede de to amerikanere det første hologram af høj kvalitet – af en modeljernbane – på et møde i Optical Society i Washington DC. På det tidspunkt kunne deltagerne ikke tro, at dette tog ikke ville være tredimensionalt i rummet. Denne begivenhed markerede det første skridt i retning af en større samfundsmæssig interesse for holografi og lagde grunden til dens anvendelse i hverdagen, som vi kender den i dag.
Hvordan bliver holografi fremstillet?
Holografi er ikke bare holografi, der er betydelige forskelle. Vi møder alle holografi i vores dagligdag, når vi betaler med pengesedler eller ser på vores identitetskort eller pas. Som en sikkerhedsfunktion, der skal gøre dem forfalskningssikre, er de forsynet med såkaldte prægehologrammer. Disse hologrammer tegner sig for den største markedsandel af holografiske produkter på verdensplan, da de ikke kun findes på pengesedler, men også som klistermærker, etiketter eller mærkater på mange produkter. Produktionen af disse hologrammer er meget enklere og mindre kompliceret end et Hologram 3D.
3D-hologrammer tiltrækker endnu mere opmærksomhed, og derfor vækker disse holografiske projektioner jævnligt stor forundring og begejstring hos de mennesker, der ser dem. Disse kunstværker er dog ikke alle skabt på samme måde, men adskiller sig på nogle punkter.
Beskrivelse af andre hologrammer
Et eksempel på disse kreationer er displayhologrammer, der, som navnet antyder, præsenteres ved hjælp af et display og giver en stor rumlig dybde og effekt.
Ved denne metode belyses hologrammerne fra bagsiden, mens refleksionshologrammerne belyses fra den anden side, dvs. fra forsiden. Disse kan placeres på væggene som et stort billede og overbeviser beskueren med en høj rumlig effekt.
Den højeste disciplin inden for hologrammer er dog 3D-hologrammer, som tiltrækker mest opmærksomhed. Disse kan præsenteres med forskellige projektorer, f.eks. en pyramide eller med Holocircle, som kan vise hologrammer med utrolig præcision takket være sine hurtigt bevægelige rotorblade, der er dækket af lysdioder. Fordi rotorerne drejer rundt om sig selv hele 600 gange i minuttet, er denne bevægelse ikke synlig for det menneskelige øje, så holografiske, frit svævende bevægelser i rummet bliver mulige.
Hvordan fungerer klassisk reklame?
I middelalderen og den tidlige moderne tid fandtes der ikke overraskende nok ingen holografiske projektioner, så markedsudråberen var stadig ansvarlig for reklame, indtil han blev erstattet af produkterne fra Johannes Gutenbergs opfindelse. Det moderne bogtrykkeri blev skabt af trykpressen og bevægelige metalbogstaver, og derfor forsvandt markedsudråberen mere og mere i glemsel.
De handlende kunne nu selv informere deres kunder om deres produkter ved hjælp af små stykker papir, så mundtlig reklame for egne varer var ikke længere nødvendigvis nødvendig.
De forskellige metoder til at reklamere for egne varer udviklede sig stadig mere via avisannoncer, opslag på reklamesøjler, reklamer i radioen, i fjernsynet og endelig på internettet. I denne sammenhæng er det vigtigt for annoncører at skille sig ud fra mængden for at kunne tilbyde eksisterende og potentielle kunder noget særligt i den store reklamejungle. Der bliver f.eks. optaget flere og mere udførlige reklamefilm til tv, som næppe kan sammenlignes med reklamen fra tv-skærmens tidlige dage, hvor det handlede om en simpel præsentation af artiklerne.
Hvis man ser på Tysklands gågader i dag, adskiller de sig dog næppe fra 1990’ernes indkøbsgader. Butiksvinduerne er stadig fyldt med klassiske mannequiner klædt i sæsonens tøj, blikfanget er som regel store “SALE”-plakater, der som regel kun adskiller sig fra hinanden med hensyn til procenttal, og 3D-hologrammer er stadig næsten ikke-eksisterende.
3D-hologrammer – den nye stjerne inden for reklamemedier
I en verden, hvor shopping på internettet bliver mere og mere dominerende, og hvor den stationære handel må kæmpe mere og mere om kunderne, er det blevet vigtigere end nogensinde før at henvende sig til potentielle kunder. Tyskland har stadig en del at indhente på dette område, hvis man ser ud over sin egen næse og ser nærmere på andre lande. Times Square i New York City, Picadilly Circus i London eller bygningerne ved Shibuya Crossing i Tokyo har i årevis været betragtet som pionerer inden for moderne reklame. På LED-væggene i disse byer kan reklamer præsenteres mere fleksibelt end nogensinde før, fordi det viste indhold kan ændres fleksibelt efter annoncørens behov.
Store, klare og farverige lys fanger folk, de farverige og skiftende sekvenser inspirerer.
Kirsebær på kagen på dette område er dog 3D-hologrammer, som også fungerer som reklamemedie ligesom LED-vægge eller butiksvinduer, men som har en afgørende forskel: De tager fat i en dimension mere, end de andre medier kan gøre. En dimension, som kunder og potentielt interesserede parter aldrig tidligere har været i kontakt med inden for reklame.
Hvordan og hvor kan hologrammer bruges?
Gennem 3D-hologrammer kan produkter præsenteres mere innovativt end nogensinde før. På en smartphone er den nye sportssko kun så stor, som telefonens skærm tillader, på plakater kan den vises i stort format, men det er ikke muligt at skabe et realistisk og detaljeret indtryk af produktet for den person, der ser på det. Takket være 3D-hologrammer kan disse produkter nu præsenteres tredimensionelt og er det ultimative blikfang på grund af den for det meste ukendte præsentationsform.
Afhængigt af den type produkt, der præsenteres, nås også seernes følelser. Hele fremstillingsprocesser, f.eks. for en sportsvogn, kan f.eks. vises levende i vinduet i en bilforretning.
Steder for holografiske projektioner
Stederne, hvor 3D-hologrammer anvendes, er lige så forskellige som indholdet selv. For eksempel er hologrammer allerede en velkommen gæst på nogle museer, på messer i showrooms eller endda i de første supermarkeder. Men også ved begivenheder som f.eks. en af verdens mest berømte musikfestivaler, Coachella i Californien, vakte brugen af et hologram begejstring. I 2012 kunne rapperen Snoop Dogg f.eks. optræde og interagere på scenen med musikeren 2pac, som allerede var død i det sidste årtusinde, så de fremmødte fans fik en optræden, som de nok aldrig havde forventet.
Men 3D-hologrammer bliver også mere og mere populære i vores egne hjem. Lytte til Elvis Presleys musik, mens kongen opfører sine største hits i din stue? Tjek! Rygning af en cigar, mens Marlon Brando slapper af og tager et træk ved siden af dig? Det er slet ikke noget problem. Eller skulle Diego Maradona i rigtig størrelse lade den ene modstander efter den anden gå ud i dit eget hus? Det kan også arrangeres!
Hvilke effekter giver brugen af holografi?
3D-hologrammer fanger ikke kun øjnene på dem, der er interesserede i det præsenterede indhold, på grund af deres opmærksomhedskrævende udseende. De inspirerer, fordi denne form for repræsentation er stort set ukendt, og ikke mange seere er kommet i kontakt med den endnu. Hvis hologrammet er en video, kan det bruges foran dit eget butiksvindue, din messestand eller ved POS’en for at opnå betydeligt længere opholdstid. Komplekst indhold kan også lettere præsenteres med levende billeder, og den slående visualisering af en holografisk projektion skaber en særlig hukommelsesværdi.
Hvordan skabes, designes og realiseres det ønskede 3D-hologram?
Det lyder næsten for godt til at være sandt, fra ønsket om ens eget hologram til den endelige realisering er næsten alt muligt. Hvis et tredimensionelt produkt, f.eks. en drikkevareflaske, allerede er til rådighed, scannes det ved hjælp af en særlig proces og bearbejdes på computeren i det ønskede format. Flasken kan f.eks. rotere rundt om sin egen akse, skifte farve eller blive større og mindre i en bestemt tidssekvens for at tiltrække endnu mere opmærksomhed.
Men også todimensionale objekter, f.eks. et firmalogo, kan omdannes til hologrammer.
Endelig er der til den endelige præsentation af 3D-hologrammerne brug for en kilde, der kan vise hologrammerne, f.eks. holocirklen. Den skal blot tilsluttes en strømkilde på det ønskede sted, og det varer ikke længe, før der kommer begejstrede blikke.
Hvordan kan fremtidens holografi se ud?
I mange futuristiske film foregår samtaler eller endda møder mellem flere personer uden deres reelle tilstedeværelse, men blot med tilstedeværelsen af deres personlige hologrammer. Det er stadig lidt af en fremtidsdrøm, men det kan også en dag blive en realitet. Der skal mindst tre kameraer til at optage én person. For at dette kan være synligt for de andre deltagere, er der brug for en projektionsanordning som f.eks. holocirklen på det andet sted.
Sådanne holografiske projektioner ville ikke kun finde sted for sjov, men ville også have mange nyttige aspekter. I en stadig mere globaliseret verden, hvor de internationale forbindelser inden for erhvervsliv, politik og mange andre områder vokser meget stærkt, er det ikke muligt at arrangere personlige møder med forskellige partnere hver dag. Da de tilsvarende ansigtsudtryk og fagter imidlertid ikke kan formidles lige så godt i telefonsamtaler som i videosamtaler, som de kan, når deltagerne i en samtale har samtalepartneren foran sig i den tilsvarende form, vil holografiske projektioner kunne finde daglig anvendelse, især i de nævnte sektorer. Spørgsmålet “Hvad er et hologram?” vil derfor blive stillet af færre og færre mennesker om nogle få år, da de allerede kan være integreret i vores liv, men en legende komponent kan på længere sigt berige stuerne derhjemme eller endda butiksvinduer i bymidten.
Som det allerede er almindeligt med fjernsyn, smartphones og endda spilkonsoller, kan disse styres via bevægelser. Individuelle bevægelser kan genkendes utroligt præcist via Kinect-styring eller infrarøde bølger, hvorfor hologrammer også kan styres med ens egne hænder. Holografien vil fortsætte med at udvikle sig mere og mere og efterhånden spille en stadig større rolle i vores liv.